I flextrafikken oplever vi ligesom mange andre brancher udfordringer med mangel på arbejdskraft (i dette tilfælde chauffører). Det gør, at vi på nogle ture kan have svært ved at opfylde alle kunders ønsker til afhentningstidspunkt.
For at kunne hjælpe alle bedst muligt udvider vi derfor vores søgevindue på Flextur og Flexhandicap fra 60 til 75 minutter. Det betyder, at du kan blive tilbudt en tur inden for 15 minutter før og 60 minutter efter ønsket afhentningstidspunkt. Du vil altid få oplyst det nøjagtige afhentningstidspunkt ved bestilling.